Sejlklubben BUGTEN inviterer til
Kalø-sejladsen 2024 – en distancesejlads på ca. 26 sømil
lørdag den 5. oktober
Sejlklubben BUGTEN inviterer såvel egne medlemmer som medlemmer i
vore naboklubber til sæsonens sidste kapsejlads.
Distancen er på i alt 25,7 sømil, men ved svag vind afkortes banen.
En evt. afkortning signaleres fra dommerbåden – som beskrevet i sejladsbestemmelserne.
Der er fælles morgenmad i BUGTENs klubhus fra kl. 08:00.
Skippermøde kl. 09:00.
- start går kl. 10:00
Der startes individuelt i henhold til respit beregnet efter bådens GPH-tal.
Starttidspunkt samt løbsinddeling for deltagende både vil fremgå af løbsliste, der vil blive mailet til
deltagerne, hvis e-mail adressen er løbsledelsen bekendt – alternativt udleveret under morgenmaden i
Sejlklubben BUGTENs klubhus.
De deltagende både opdeles grundlæggende i to løb efter fartøjets GPH-tal, således at der bliver ét løb
for både med GPH-tal over 665 og ét for både med GPH-tal op til 665.
Ved 5 eller flere både af samme klasse oprettes desuden rene klassebådsløb indenfor det pågældende løb
– dog betinget af at der yderligere er min. 3 både indenfor løbet, så disse kan danne eget løb.
Løbene vil fremgå af løbslisten.
Der er præmie for hver femte tilmeldte båd.
Præmieoverrækkelse og spisning foregår i BUGTENs klubhus efter sejladsen.
Startgebyret omfatter såvel sejlads som morgenmad og spisning og andrager kr. 300,- pr. båd
uanset antal personer om bord.
Tilmelding og betaling skal foretages på hjemmesiden www.bugten.dk under Events –
senest onsdag den 2. oktober.
Er du ikke allerede oprettet som medlem eller med profil, skal du først oprette din profil.
Sejladsbestemmelserne kan udskrives fra hjemmesiden under Kapsejlads > Sejlads-bestemmelser.
De vil også kunne fås i klubhuset før start.
NB! For deltagende både, der fra andre havne ankommer allerede fredag,
refunderes gæstelejen for én overnatning af løbsledelsen.
God sejlads
BUGTENs kapsejladsteam
Andre populære indlæg:
Discover more from Norsminde Sejlklub
Subscribe to get the latest posts sent to your email.