Spring til indhold
Hjem » Bådplads i Norsminde Havn

Bådplads i Norsminde Havn

Jeg skal hilse fra din fundraiser og sige: det går både godt og skidt.

Det dårlige først: der er ikke så stor aktivitet på tilmeldinger til vore sponsoraftaler hos OK og Aura. Faktisk er der tilbagegang i antal af støttemedlemmer. Blandt andet fordi folk kan finde på at flytte. Så stopper aftalen med Aura automatisk.
Der er således ingen vinder i forårets kampagne om billetter til friluftsspillet Røde Orm.  Det er dog stadig sådan, at når tilmelding nr. 20 lander hos Aura, så får tilmeldte to billetter til Moesgaard Museum. Derfor – IGEN – en stærk opfordring til at tilmelde dig selv, din nabo eller din gode arbejdskollega. Så et kærligt slag for sagen og bliv overrasket. Mange bække små, ved du..

Det gode er, at målet om at kunne købe bådplads i Norsminde havn er skudt i gang. For indeværende er der landet 25.000 fra Nordea-fonden, så nu vi er kun 40.000 kr fra målet. Det når vi. På et tidpunkt. Men det vil være dejligt om du vil være med til at få det til at ske. Din fundraiser søger midler andre steder, men har netop oprettet en indsamlingsmulighed gennem Dansk Sejlunion.
Det vil være dejligt om du vil donere et lille beløb. Det vil være dejligt om du vil videregive muligheden til dine venner og bedste arbejdskammerater. De donerer helt sikkert gerne for at gøre dig glad. Det er gennem de nære relationer, vi får ting til at lykkes. Det både nytter og smitter.
Når Solbjerg Sejlersklub kan indsamle midler på denne måde, kan vi også. Så på med vanten 🙂

Videregiv linket til indsamlingen, når du sender mail, eller videregiv linket på din facebook-profil, hvis du har en sådan.

 

Apropos Facebook: webmoster har oprettet en åben facebookgruppe for medlemmer, der i forvejen hærger på facebook. Gør du det, er du velkommen til at joine festen, der lige knapt er kommet i gang på FB. Gruppen er ikke bestyrelsens stemme, det er medlemmernes smalltalk og se-hvad-jeg-kan side. Lad os se om det blive til gavn og sjov. Ellers lukker vi bare gruppen igen. Er du ikke på Facebook, så lad være at bruge dit liv på denne ærgrelse. Er du nysgerrig på det, så … good luck.

 


Discover more from Norsminde Sejlklub

Subscribe to get the latest posts sent to your email.